Tag med på SUP eventyr og oplev den smukke natur på nært hold, når du bevæger dig langs kysterne i Guldborg Sund og på Østersøen ved Falsters østkyst.
‘Morgendisen letter, en svag støj fra Guldborgbroens første trafik bryder stilheden for en stund. Ellers kun padlens vislen i vandet. Solens varme fortrænger langsomt nattens kølighed. Det er morgen på Guldborg Sund’ (Guldborgsund Kulturkanon).

Du får en helt unik tur-oplevelse på vores SUP SAFARI. Kysterne langs Guldborg Sund området er præget af mødet mellem menneske og natur. Vandet ligger spejlblankt mellem den træklædte pynt på Lollandssiden og de skrånende marker og godserne på Falstersiden. På Falsters østkyst kan du opleve kontrasten med det voldsomme og frådende hav, som Østersøen til tider kan være.

Dagens safari planlægges i forhold til vind og vejr, så du får den bedste tur-oplevelse. Her er eksempler på SUP SAFARI ture, som du kan opleve alt afhængigt af vejrforholdene.

SUP SAFARI på Lollandssiden, langs Middelaldercentret og Hamborgskoven, hvor kastemaskinen ’Bliden’ kaster store sten i vandet som under krigene i middelalderen. Du kan være heldig at se sæler eller landets største rovfugle, havørnene.

SUP SAFARI på opdagelse fra Hasselø på Falstersiden ud til Kalvø midt i sundet og hen langs øens nordlige kyst. Her sejles hvert år forårskåde køer ud på øen under stort ståhej. Derefter padles rundt om Flatø, som er præget af store egetræer med små hyggekroge langs den lille ø’s kystlinje.

SUP SAFARI med bølger og action på ture til Hesnæs. Et lille fiskerleje på Falsters østkyst, hvor bølgerne brydes langs stranden og de høje klinter. Hesnæs er en lille perle af en landsby omgivet af højtliggende skove helt ud til de skrånende klinter og med særprægede gamle huse, der er pakket ind i strå på murene såvel som på taget.

SUP SAFARI til Danmarks sydligste punkt ved Gedser Odde. Her mærker du for alvor naturens stærke kræfter, når de store Østersøbølger slår mod kysten og æder af lerklinten, mens du bliver blæst godt igennem af den kraftige vind. Der er et rigt fugleliv og du kan også være heldig at spotte en nysgerrig sæl. Denne SUP SAFARI kan arrangeres på rolige dage, hvor vejret viser sig fra sin mere gavmilde side.

Uanset hvilken SUP SAFARI dagen byder på, kan vi love dig en unik outdoor oplevelse, hvor du kommer til at mærke naturen på nært hold i nogle af landets smukkeste naturomgivelser.

Du får en kort introduktion, så du kan padle og styre boardet. Derefter går turen ud på vandet langs kysten med vores turleder.

Sted: Guldborgsund/Østersøen (SUP spot angives aftenen før turen)
Tid: 9.00 – 11.00 (ca. 2 timer) tirsdag, torsdag, lørdag.
Medbring: Håndklæde, badetøj og surf sko (eller bare fødder).
Inkluderer:
– Instruktion med certificeret instruktør og turleder
– Board og udstyr
– Våddragt og svømmevest

En SUP SAFARI foregår under trygge og sikre rammer, hvor der tages hensyn til vejrforhold, din og gruppens formåen på et SUP board osv. Du får en kort introduktion til padle- og balanceteknik samt brug og håndtering af SUP board og udstyr, så du er bedre rustet til at færdes sikkert på vandet. Det vigtigste for os er, at du føler dig i trygge hænder og kan nyde turen.

Dagens SUP SAFARI planlægges i forhold til vind og vejr, så du får den bedste SUP SAFARI oplevelse. Derfor vil pick-up sted for SUP spot med adresse blive meldt ud aftenen før turen (senest 12 timer før afgang).

Vilkår & betingelser
OBS! – Booking lukker 12 timer før aftalen starter. Indtjekning foregår 30 min før tur start, hvor du får udleveret SUP board, våddragt og udstyr. Turen gennemføres ved et deltagerantal på minimum 4 deltagere – fra 10 år. Deltagelse i SUP aktiviteter er på eget ansvar. Alle ulykker dækkes af egen forsikring.

Cancellation Policy: We work with the weather and the wind for our SUP courses. Therefore the weather determines the activity of the day. We only cancel courses if the weather is too wild and not safe to go on the water. You are therefore always guaranteed a good and safe experience with us! See you for a thrilling ride on the sea.

Tilføj en anmeldelse af varen

Her finder du os

Mærk
Mosbregnevej 2
DK4873 Væggerløse

Adresse

Mærk Experience
c/o Rune Macdonald
Græsmarken 14
DK4140 Borup

Kontakt os

Telefon: +45 2334 3555
E-mail: info@mærk.nu

Kundeservice

Privacy Preference Center